onsdag den 29. februar 2012

Start på Ting 3

I de to næste uger skal vi arbejde med Outlook og Doodle.com.

Outlook er vores mailprogram, og vi bruger den primært til at maile. Outlook har dog flere funktioner, som vi også kan bruge i vores hverdag. Under Ting 3 vil vi sætte fokus på kalenderfunktionen.
Outlooks kalender er din helt egen kalender, ligesom mailen er din helt egen. Kalenderen kan give dig overblik over dine vagter, møder og andre aftaler ligesom den fysiske kalender, de fleste af os bruger. Fordelen ved at bruge Outlook-kalenderen er at også andre kan se, hvornår du er optaget, og via kalenderen kan man indkalde andre deltagere til møder, hvorved aftalen automatisk placeres i kalenderen.

Doddle er et planlægningsværktøj, som fx kan bruges til at finde den dato for et møde, hvor flest deltagere kan. Det er et afstemningssystem, hvor de enkelte mødedeltagere stemmer på de datoer/tidspunkter, hvor de kan deltage i mødet. På den måde kan man finde det optimale mødetidspunkt.

God fornøjelse :-)
/Rikke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar